Gode overgange - sådan gør vi i Asebo

Når et barn starter i Asebo, er det vigtigt, at vi forinden har fået en snak med forældrene omkring barnets udvikling, vaner, rytme, hjemlige situation m.m. Det gode forældresamarbejde vægtes højt, og en åben dialog skaber de bedste forudsætninger for samarbejdet omkring barnets trivsel og udvikling.
Som udgangspunkt forventer vi, at forældre er i Asebo de to første dage sammen med barnet, således barnet gradvis vænnes til at være sammen med de nye voksne og børn, herefter trappes der gradvis ned. Vi tager så vidt muligt udgangspunkt i barnets behov og laver aftaler sammen med forældrene i de enkelte tilfælde.

Når et barn kommer til Asebo fra en dagplejer eller en anden daginstitution, vil det som regel komme på besøg med en medarbejder og en gruppe børn i Asebo inden opstarten. Det giver barnet mulighed for at se Asebo sammen med voksne som det er tryg ved.

Når børnene i Asebo flyttes fra små til store stuer, er de ca. 4 år. De kender Asebo som hus og hverdagens rytme. Mens børnene er store på de små stuer har vi allerede fokus på den gode overgang. Bl.a. har vi en gang ugentligt torsdagssjov, hvor de store børn på de små stuer mødes på tværs om formiddagen og laver forskellige aktiviteter. Således får børnene et større kendskab til hinanden og skaber nye relationer, inden de skal gå sammen på de store stuer. Ligeledes mødes de på tværs af de små stuer på de store stuers legeplads ca. 1 gang om ugen i en middagsstund. Det giver børnene mulighed for at lære de større omgivelser, voksne og børn på de store stuer at kende. Derudover har vi fokus på at skabe genkendelighed i overgangen. Derfor arbejder vi på alle stuer med både Hit med lyden samt Halfdan Rasmussens’ ABC.
Når børnene flyttes over på de store stuer er vi opmærksomme på barnets udvikling og stuernes normering. Bl.a. tilstræber vi, at børnene er renlige, færdige med at bruge sut og med at sove til middag. De skal bl.a. kunne modtage små beskeder, vente på tur og selv tage tøj af og på. Det er vigtigt, at børnene kan navigere i en hverdag med flere muligheder og færre voksne. Vores erfaring er, at det så vidt muligt er godt, at en lille gruppe børn flyttes sammen. Ved opstarten på de store stuer tilbydes forældrene en rundvisning og en uformel snak. Ca. 3-6 mdr. efter opstarten tilbydes forældrene en statussamtale omkring barnets udvikling og trivsel på de store stuer. Der tages udgangspunkt i dialogprofilen.

I Asebo har vi i mange år haft et godt samarbejde med Vinding og Mølholm skole samt de øvrige daginstitutioner i området omkring skolestart. Det betyder, at vi helt konkret har et formaliseret og målrettet samarbejde med samarbejdsmøder om både den gode overgang og børnene inden skolestart, hvor vi bl.a. løbende evaluerer overgangen og drøfter, hvad børnene skal mestre.

Børn skal øve sig i at skabe og fastholde relationer til andre børn og voksne. Vi skal støtte dem og øve evnen til at indgå i de mange fællesskaber, som overgangen består af.

Børn skal prøve sig frem, også når det er svært. Vi skal sammen støtte børn til at møde og håndtere nye udfordringer.

Børn skal øve sig i de sociale spilleregler, der er i fællesskabet. Vi skal støtte og skubbe børn, lære dem at give plads til andre og være i verden.

Børn skal øve sig i, at kunne indgå i de mange skift, der er i løbet af en dag. Vi skal skabe struktur og øve evnen til at kunne agere og vide, hvad der forventes.

Børn skal øve sig i at være vedholdende i planlagte aktiviteter, udvise selvkontrol og holde fokus. Vi skal sammen hjælpe børn gennem klare rammer og struktur.

Børn skal øve sig i at kunne give udtryk for følelser og mærke efter, hvornår de har behov for hjælp.

Børn skal øve sig i at kommunikere med andre børn og voksne. Vi skal støtte børn i at øve evnen til at kunne aflæse og bruge kropssprog.

Børn skal øve sig i alderssvarende færdigheder, fx selv at tage tøj på, holde orden i egne ting mv. Vi skal hjælpe børn, fx ved at få ansvar for små opgaver og øve faste rutiner.

I overgangen fra børnehave til skole sker der forandringer i børns liv, og derfor har det stor betydning, at børns tidligere erfaringer aktivt inddrages i overgangen. I samarbejdet mellem fagprofessionelle er det vigtigt, at vi skaber mulighed for deltagelse i mangfoldige børnefællesskaber og viser børn, at de er vigtige i det nye miljø.

Der skal ligge kvartalsvise møder mellem børnehaver og skoler, hvor gruppen af potentielle skolestartere drøftes med henblik på at sikre en god overgang, og hvor der arbejdes med at styrke pædagogisk sammenhæng i overgangen.

Samarbejdsaftalen skal ses som styringsredskab for samarbejdet og sikre en løbende afstemning i overgangsarbejdet. En gang årligt skal Samarbejdsaftalen evalueres for at sikre sammenhæng og udvikling i det pædagogiske arbejde. Samarbejdsaftalen omhandler samarbejdet omkring hele børnegruppen. For børn i udsatte positioner henvises til vejledning vedr. udmøntning af specialpædagogisk bistand i Vejle Kommune

Principper for Den gode overgang skal ses som styringsdokument i arbejdet med Samarbejdsaftalen. Rammebeskrivelsen beskriver det særlige fokus, der er på sprog i overgangen.

Samarbejdsaftalen beskriver samarbejdet mellem børnehave og skole i distriktet.
Aftalen består af tre dele. Del 1 og del 2 er tæt forbundet og kan med fordel samtænkes.

Den beskriver:

Hvordan I udveksler viden om hinandens faglige praksis.
Hvordan I får viden om de læringsmiljøer, som børnene deltager i.
Hvilket fælles pædagogisk fokus der arbejdes med, og hvordan I sammen arbejder med en fælles forståelse for børns læring.
Konkrete pædagogiske fællesskabende aktiviteter.
Hvilket fælles pædagogisk fokus der arbejdes med, og hvordan I sammen arbejder med en fælles forståelse for børns læring.

Livet består af mange overgange og skift til nye arenaer og dermed nye udfordringer. Overgangene er kendetegnet ved, at de indebærer væsentlige forandringer i børn og unges liv. Deres identitet, relationer og roller forandres på en gang. Med denne aftale forbereder vi en god overgang så børnene føler sig trygge og robuste til at indgå i nye fællesskaber og møde nye udfordringer.
Gennemgående ønsker vi at etablere gode forudsætninger for børnenes trivsel.

Man trives, når man overordnet set er glad for sit liv. Man trives, når man kan udvikle sig, udfolde sine evner samt indgå i og bidrage til fællesskaber. Man kan trives, selvom man oplever perioder med modgang og udfordringer. Det afgørende er, at man kan håndtere sådanne perioder*.

Alle børn kan lære og udvikler sig i samspil med andre. Børn gør grundlæggende det bedste de kan og de deltager i fællesskabet hvis de kan. I Vinding-Mølholm er vi optaget af mangfoldige og stærke fællesskaber, hvor vi tager udgangspunkt i, at forskellighed er en styrke og hvor vi tør rykke ved faste forståelser af hvad der er normalt. Når der opstår udfordringer, forholder vi os professionelt til den pædagogiske kontekst barnet befinder sig i for at kunne lave et perspektivskifte – det kunne være fra individfokus til fællesskabsfokus. Beslutninger for den enkelte findes som udgangspunkt i fællesskabet og i den pædagogiske kontekst.

Trivselskommisionsens forståelse af trivsel. Afrapportering 2025

I samarbejdet har vi derfor også en særlig opmærksomhed på de af VORES børn, der har nogle særlige behov. Vi ønsker at VORES børn i videst mulig omfang får mulighed for at deltage i nærmiljøets fællesskaber i Vinding-Mølholm. Det betyder at vores samarbejde omkring et barn med særlige behov derfor allerede starter 1-2 år før skolestart.
Læs mere om den gode overgang fra børnehave til skole På: www.vejle.dk/overgange.

OVERGANGEN FRA BØRNEHAVE TIL SKOLE
Tre perspektiver er helt centrale i vores samarbejde. Barnets, de professionelles og forældrenes. Udgangspunktet er barnets perspektiv, fordi det er barnet – og barnets oplevelse af den gode overgang – der er afgørende. De professionelle og forældrene har således i samarbejde ansvaret for at skabe de bedst mulige rammer for barnets overgang til skole.

I praksis anvendes dialogværktøjet: HJERNEN & HJERTET
Dialogværktøjet har fokus på overgangen fra daginstitution til skole fra Hjernen og Hjertet bruges af daginstitutioner. Diagloprofilen udfyldes af såvel pædagoger som forældre, og bruges til samtalen i institutionen inden skolestart. For skolerne er det vigtigt, at institutionerne udfylder fokuspunkterne i profilen. Således får skolerne den store viden, daginstitutionerne har om børnene, og kan derved give barnet den bedste skolestart ved at bruge oplysningerne i profilen til at støtte og hjælpe barnet fra første skoledag.

Hvert år afvikles der et fællesprojekt over 3 dage, hvor førskolebørnene og 0. klasserne samarbejder. Her tilknyttes børnene den skole, de skal gå på, og aktiviteterne foregår derfor sammen med kommende skolekammerater. Fællesprojektet foregår på skolen, hvor børnene skal gå. Fællesprojektet planlægges af repræsentanter fra skolerne og daginstitutionerne.
Børn som ikke går i områdets børnehaver inviteres ifm. indskrivning og får således også mulighed for at deltage sammen med en forældre eller ved at følges med en af områdets børnehaver.

Formålet med disse dage er at få kendskab til skolernes fysiske rammer og selvfølgelig også at møde alle de nye kammerater.

Skabelonen/forslag til køreplan herfor:
Dagsprogram:
Kl. 9.00: Førskolebørnene møder ind på skolen. Skolen har personale klar til at tage imod, og har klargjort plads til overtøj og tasker.
Kl. 9.15: Førskolebørnene fordeles i 0. klasserne og spiser frugt (selv medbragt). Førskolebørnene bliver fordelt på mindre grupper, når de kommer, og de blandes med de grupper, der er lavet på skolen. Holdene er lavet på forhånd i hver børnehave. 
Kl. 9.30: Frikvarter hvor der leges på legepladsen.
Kl. 10.00: Forskellige aktiviteter – mødestedet formidles i klassen under frugten.
Kl. 11.15: Madpakketid og efterfølgende frikvarter og tak for i dag. Der er bestilt skolemælk til alle.
Kl. 12.20: Skolebørnene har time. Førskolebørnene kan enten vælge, at tage hjem efter madpakkerne ca. kl. 11.45 eller lege med i frikvarteret.

Aktivitet mandag kl. 10.00-11.15:
Børnene skal deltage i en ”rigtig” dansk- og matematiktime. Børnene deles i 4 grupper og får et arbejdshæfte med opgaver og dermed få en oplevelse af, hvordan der bl.a. arbejdes med opgaver i skolen. Opgaverne vil være delvist genkendelige fra opgaver der er afprøvet i børnehaverne.
Skolen står for denne aktivitet.

Aktivitet tirsdag kl. 10.00-11.15:
Kan være fælles lege, musik, bevægelse, tegne og farve opgaver. Varierer fra år til år.
Skolen står for denne aktivitet.

Aktivitet onsdag kl. 10.00-11.10:
Aktiviteter ud fra Fælles tema fra Spotlight. Planlægges af børnehaverne.

Så mange børn deltager:
Valhalla:
VindMøllen:
Asebo:
Gadkærgaard:
Andre børnehaver:

Nedenstående revideres til et samarbejdsmøde. Evt. nye sange mv.

Villads fra Valby
I børnehaven møder børnene Villads fra Valby gennem bogen af samme navn. Villads følger med over i skolen, hvor Villads i 0.V vil være udgangspunkt for en fælles historie og aktiviteter.

Sange
I skolen synges de kendte sange fra børnehaven: Mariehønen evigglad og Godmorgen sol. Disse synges på 1. skoledag.

Billedmappe
Til fællesprojekt-dagene medbringer hver institution 3 ens mapper, med billeder fra børnehaven. Disse bruges i klasserne, når børnene starter efter sommerferien. Dette giver børnene mulighed for at ”genbesøge” deres børnehave når de kommet i gang i skolen.

Lege
Fx 3 lege hvor sproget bruges. Se sprogtrappen online, Fx Vil du være min nabo. Dette re under udvikling. Diamant-forløb/begreber herfra kunne være et fokus over de næste 3 år. Vi fortsætter i dette spor.

Billedmappe
Til fællesprojekt-dagene eller senest før skolestart medbringer hver institution 3 ens mapper, med billeder fra børnehaven. Disse bruges i klasserne, når børnene starter efter sommerferien. Dette giver børnene mulighed for at ”genbesøge” deres børnehave når de er kommet i gang i skolen.

Ture & Besøg
Børnehaverne er altid velkomne på skolerne. Forældre der ikke kender skolerne er velkomne til at kontakte deres skole for en rundvisning. Som udgangspunkt planlæger børnehaverne ca. 5 besøg på skolen i løbet af foråret før skolestart. Børnehaverne koordinerer, at nogle af besøgene er for alle børnehaverne således, at børnene mødes på legepladsen.

Har børnehaven eller børnene særlige ønsker under disse besøg kontaktes skolerne. Det kunne være ønsker om: højtlæsning på skolens bibliotek, deltagelse i morgensang, lån af lokale til madpakker eller aktiviteter.

Har skolerne særlige arrangementer inviteres skolestarterne til at komme på besøg. Det kunne være: En udstilling, en forestilling, en koncert etc.

Forældregrupperne opfordres til at lave fælles besøg på skolernes legepladser fx tre søndage i foråret. Forældrene opfordres til at deres børn er i SFO i nogle dage op til skolestart.

Til overleveringerne mellem børnehave og skole er pædagoger/børnehaveledere på besøg i børnehaverne.

Efter skolestarten og i løbet af efteråret er pædagogerne fra børnehaverne velkomne til at komme på besøg i skolen.

Hvordan vi udveksler viden om hinandens faglige praksis/Hvordan vi får viden om de læringsmiljøer, som børnene deltager i:

Som en del af den styrkede overgang mellem børnehave og skole prioriteres besøg i børnehaverne af overgangspædagoger/pædagoger. Disse besøg bidrager til at skabe en tryg og sammenhængende overgang for børnene.
I forbindelse med det andet samarbejdsmøde afholdes en rundvisning i den institution, hvor mødet finder sted. Her gives et oplæg om den pædagogiske praksis, som anvendes i den pågældende skole eller børnehave. Oplægget tager udgangspunkt i institutionens årshjul og konkrete eksempler fra hverdagen.
Ved møder om enkelte børn præsenterer børnehaven den pædagogiske praksis, der har vist sig at fungere godt for barnet i fællesskabet. Dette giver skolen et værdifuldt indblik i barnets ressourcer og behov, og understøtter en god start på skolelivet.

Børnehaver og skoler er i løbende dialog – både som en naturlig del af samarbejdet og særligt når der opstår udfordringer i børnegruppen, omkring enkelte børn eller i samarbejdet med forældre. Den åbne kommunikation understøtter fælles forståelse og koordinerede indsatser og kan påbegyndes op til 2 år før skolestart.

• Hvordan I samarbejder om en fælles forståelse af sprogindsatsen og skaber sammenhæng mellem pædagogisk lærerplan og læseplan.
• Hvordan I styrker fællesskaber igennem sprogindsatsen og udvikler en fælles sprogpædagogisk praksis.
• Hvordan I sikrer systematik i overleveringer med fokus på sprog.
• Hvordan I bruger data til kvalificering af sprogarbejdet i overgangen.

I det kommende år arbejder vi målrettet og opsøgende med at styrke den sprogpædagogiske praksis i både børnehaver og skoler. Målet er at skabe en fælles forståelse og sammenhæng i indsatserne, så alle børn – og særligt børn med sproglige udfordringer – får de bedste forudsætninger for sproglig udvikling.

Materialer og metoder i brug:
Børnehaverne anvender materialerne Lær at lære sprog og Hit med lyden.
Skolerne opfordres til at bruge materiale, hvor der både er lyd, form og bevægelse(historie og sang) på hvert bogstav. Dette også som en del af den sprogpædagogiske indsats.
Der arbejdes endvidere med det nye materiale og handleunivers i Sprogtrappen, som understøtter en systematisk tilgang til sprogarbejdet.

Fælles indsatser og overgange:
Sproglige indsatser tilrettelægges på gruppe- og klasseniveau, hvilket kommer alle børn til gavn – og er særligt gavnligt for børn med sproglige udfordringer.
Ved overlevering mellem børnehave og skole er der særlig opmærksomhed på børn med sproglige udfordringer, så viden og erfaringer bringes videre og danner grundlag for relevante indsatser.
Der udarbejdes en fælles skabelon for overlevering med afsæt i pejlemærkerne fra Den gode overgang, som sikrer ensartethed og kvalitet i samarbejdet.

Data og fælles refleksion:
Hvert år i oktober gennemgås data fra sprogvurderingerne i 0. klasse. Her analyseres både de overordnede tendenser og specifikke mønstre, som kan danne grundlag for justeringer i praksis.
Der arbejdes med Diamantforløb/begreber herfra i både børnehave og skole, hvilket skaber kontinuitet og genkendelighed for børnene

August:
1. samarbejdsmøde for ledelsen, hvor der drøftes:

• Den nylig gennemførte overgang fra daginstitution til skole.
• Årets møder fastsættes.
• Evaluering af trepartsmøder og møder omkring børn med særlige behov. Fungerer de efter hensigten? Data indhentes evt. fra forældre-perspektiv.
• Børnehaverne orienterer om børn med særlige behov til kommende skoleår og samarbejdet koordineres, med udgangspunkt i at børnehaverne indkalder til relevante møder med forældre og PPR Formålet med disse ”tidlige” møder er sikre et fælles grundlag for at vurdere hvordan og om barnets behov kan tilgodeses i almen-skolen. Dette afgøres af skolelederen.

SFO
Børnene kan starte i uge 31. De pædagoger, der skal være i de respektive klasser/på årgangen er til stede og viser forældre og børn rundt og tilrette.

Dette giver børnene mulighed for at lære de fysiske rammer, procedurer og nogle af de voksne at kende inden selve skolestarten.

1. skoledag på Vinding skole: Børnene møder kl. 9.00 og forældrene er med den første lektion.

1. skoledag på Mølholm skole: Børnene møder kl. 10.15. Forældrene deltager den første halve time.

September:
Forældremøde i børnehaverne. Institutionerne inviterer en leder fra skolerne til at deltage.
Indhold: Info om hverdagen og forberedelser frem mod skolestart i storgruppen, besøg på skolerne og andre praktiske ting.
Ny film om de 8 pejlemærker vises og bruges som udgangspunkt.
Folder om de 8 pejlemærker gennemgås og deles ud.
Det særlige fokus på sprog foldes ud og pointeres af skolelederne når de får ordet.

Oktober:
Samarbejdsmøde - dagsorden:

• Forårets og sommerens overgang evalueres mellem børnehave og skole i forhold til børnegruppen og sammen med resultatet af sprogvurderingen.
  Hvad får vi øje på? Hvad kan vi forbedre? Kan vi med fordel bruge redskaber fra Sprogtrappen.
• Kunne vi med fordel bruge den samme skabelon til overleveringsmøderne. VindMøllen tager noget med.
• Nye fælles lege, sange og sprog.
• Opfølgning på besøgsdagene.(Disse evalueres også umiddelbart efter).
• Rundvisning i institutionen/skolen.

Ift. børn i særlige udfordringer og hvor særlige tiltag er iværksat, skal modtagende skole inddrages senest 1. november og gerne før. (Evt. PPV udarbejdes senest 1. august året før skolestart.) Der indhentes tilladelse fra forældrene. I forbindelse med mødeafholdelse kan det være brugbart, at skole og børnehave forventningsafstemmer ved et formøde.

December/januar:
Kommende skolestarter modtager et digitalt velkomstbrev med information om indskrivning.
Opslag på hjemmesiden. Indskrivning foregår digitalt.

Februar/marts:
3. samarbejdsmøde:
Indskrivningen er afsluttet.

• Vi mødes og hører om den børnegruppe der er på vej.
• Formen på trepartsmøder og overleveringsmøder evalueres og aftales.

Evaluering af samarbejdsaftalen og drøftelse af de tre værdier, de tre perspektiver og de 8 pejlemærker. Rettelser og ny udgave på hjemmesiden.

Marts:
4. samarbejdsmøde:
Dagsorden:

• Fællesdagene planlægges. Se forslag skabelon for dagene i dette dokument.
• Fællesdagene tager udgangspunkt i Spotlight-temaet.
• Husk antal børn der deltager. Og at børnene er delt i grupper inden de kommer.
• Aftale et online evalueringsmøde umiddelbart efter de tre besøgsdage. Leder orienteres om hvornår og på hvilket link.

April/maj:
Overleveringsmøder: Der afholdes overlevering mellem personalet i skolerne og den enkelte daginstitution. Overleveringen af børnene SKAL tage udgangspunkt i dialogprofil fra Hjernen og Hjertet. De 8 pejlemærker inddrages og fokus er på potentialer og ressourcer. Møderne foregår i børnehaverne. Forældrene er orienterede og har givet samtykke til dette. Det virker godt at have billeder med af børnene.

Trepartsmøder: I forbindelse med børn, der er i særlige udfordringer, er der mulighed for at afholde trepartsmøder, hvor skole, daginstitution evt. tværfaglige samarbejdspartnere og forældrene deltager. Daginstitutionerne inviterer til mødet som kan afholdes i børnehaven eller på skolen. Møderne tager ligesom overleveringsmøderne udgangspunkt i dialogprofilen og de 8 pejlemærker. Endvidere inddrages andre relevante data. Møderne er som udgangspunkt max en time.
Skolen laver billeder af de voksne der er omkring den kommende 0. Så tidligt som det kan lade sig gøre.