Mobbepolitik i Asebo

Beskrivelse af vores moppepolitik i Asebo

I Asebo vægter vi, at børnene skal føle sig værdifulde. Ikke kun værdifulde i forhold til deres forældre og de voksne, men også værdifulde i forhold til deres venner, så barnet føler, det er en del af fællesskabet. Som aldersintegreret institution møder vi ofte barnet fra ca. 1-årsalderen, og derfor påvirker vi allerede tidligt barnet positivt i forhold til venskaber. Fordi vi har børn i forskellige aldersgrupper, arbejder vi med venskaber og mobning på forskellige planer således, at vi tager udgangspunkt i barnets udvikling og alder.

Handleplan:

  • Vi arbejder med barnets selvværdsfølelse, så det tør udfolde sig og tro på sig selv som den det er.
  • Vi respekterer de venskaber, som barnet selv opbygger og vælger, men vi hjælper også barnet med at se nye- og andre venskaber.
  • Vi viser barnet, hvordan det får venner, ved at invitere til en leg og agere i den.
  • Vi viser, hvordan man skal behandle hinanden, selv når vi ikke leger sammen eller er bedste venner.
  • Vi arbejder i perioder mere målrettet med venskaber, hvor vi taler om og laver aktiviteter omkring det at være venner, og hvordan vi behandler hinanden. Som voksne skal vi vise barnet, hvordan vi behandler hinanden, det er vigtigt at være opmærksomme på, at vi er rollemodeller. Ord og handling hænger sammen, og vi skal i vores væremåde og italesættelse hele tiden være med på dette.

Forældrene har også et ansvar:

  • For at tale med børnene om at turde at sige fra.
  • For at tale pænt om andre børn og voksne.
  • For ikke at vise, hvis der er nogle børn, som de ikke kan lide.

Når et barn mobbes:

  • Taler pædagogerne med børnene og skaber rum til at løse situationen.
  • Informeres og inddrages forældrene.
  • Arbejdes der mere målrettet med børnenes venskaber i den pågældende børnegruppe.

 

Revideret af forældrebestyrelsen og personalet i december 2024.